

Senere på dagen sidder Gudrun Margrethe i vinduet og kigger ud på børnene der leger. Imens tænker hun: "hold da op hvor har de godt nok få midler de børn, folk derhjemme skulle bare vide hvor godt de har det". Gudrun Margrethe er meget imponeret over, hvor kreative børnene er. Et sted de kalder legepladsen, men som egentlig bare er et stykke bart jord, står to piger og bruger en oppustet cykelslange som hullahopring, imens de skraldgriner. Et andet sted har en gruppe drenge stillet fodboldmål op i form af en olitønde, to trækasser og en drengs trøje. De render og sparker til en pukteret fodbold men det rører dem ikke. De har det bare så sjovt fordi de aldrig har prøvet bedre. Legen får dem til at tænke på noget andet end det der sker omkring dem.
En voksen kalder børnene sammen. De skal ind og have undervisning med den smule matriale der er til rådighed.
Bygningen består af en lille bygning med afskallet maling. De voksne har forsøgt at gøre det lidt pænt og hyggeligt ved at plante nogle fine blomster foran huset. Det giver da en smule hygge i de utiltrækkelige forhold.
Et halvt år senere er Gudrun Margrethe færdig med bogen, og derefter tager tingene virkelig fart. Hun kommer i diverse aviser og kommer i God Aften Danmark på TV2. Efter den megen medieomtale vælter det ind med donationer, og folk som vil arbejde frivilligt for at hjælpe. På bare 2 måneder får Gudrun Margrethe og hendes frivillige hurtigt indsamlet næsten 200.000kr og derudover har flere private organisationer fået indsamlet diverse hjælpemidler i form af bolde, hullahopringe og mange andre ting som børnene idag har stor glæde af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar