Vi har lavet en hjemmeside ;-)

Tjek vores hjemmeside om deltema et ud!!!
www.123hjemmeside.dk/bornehaven_trold

DKK: Interviewguide

Udfra vores spørgsmål til vores institution og vores undervisning med Trine har vi lavet en lille guide med vores spørgsmål som vi har sat sammen med to "overspørgsmål" med dypdegående underspørgsmål.

1) Hvad er kemplerinspireret pædagogik?
-Hvad betyder det for børnene at i arbejder udfra denne pædagogik?
-Er jeres læreplan Kempler-inspireret?
-Hvordan fungerer en almindelig hverdag(med indragelse af Kempler pædagogik)?

2) Hvordan er jeres forældre samarbejde?
-Hvordan integrere i børnene(f.eks med kulturforskelle)?
-Hvordan er jeres sundhedspolitik(bl.a. med madpakker)?

Pædagogik:Før 1930

I 1605 blev den første offentlige børneinstituation oprettet. Den hed Christian IV´s børnehus, men var i virkeligheden et tugt- og børnehus hvor fattige og deres børn blev bosat og tvunget til at arbejde for kongen. I 1828 blev det forstø asyl oprettet i KBH. Det var et meget bibelrettet asyl med streng disiplin( kæft, trit og retning). I 1871 kom den første fröbel-instituation som var den første som egentlig var den første instituation grundlagt på pædagoiske teorier. I 1901 kom den første fritidshjem agtige instituation som blev oprettet på initiativ af Dronning Louise.

På det politiske punkt begyndte folk at flytte fra land til by og børn begyndte at arbejde på fabrikkerne. Derfor kom der i 1873 en lov om at børn skulle have tid til at gå i skole(loven blev yderligere inskærpet i 1901). I 1913 kom der direkte forbud mod at skolebørn arbejdede på fabrikker. Daginstituationer kom med i finansloven i 1919 hvor de fik et årligt tilskud på 250.00kr.

På uddannelses fronten kom der i 1885 det første kusus for børnehavelærerinder som med tiden blev til fröbel-seminarer. De statede med at vare 2 gange 10 måneder men blev i 1915 ændret til en 2-årig uddannelse. I 1928 oprettede en gruppe reformpædagoger og personligheder fra det kulturradikale miljø et modstykke til fröbel seminaret som hed Montessori-kurset.

Yderligere information om tiden og om Fröbel og Montessori kan findes på følgende link: http://www.bupl.dk/internet/BoernogUnge.nsf/0/E1104E9A7DF735CBC1256E000036D39F?opendocument

Model på at loven ikke altid virker i praksis

I en ganske almindelig børnehave er der arrangeret en tur ud af huset. Børnene har fået lov at være medbestemmende, hvor turen skal gå hen. Det har splittet stuen i to, da den ene halvdel vil i svømmehal og den anden i Lego land. De to pædagoger prøver at opnå en fælles enighed blandt børnene, men efter 10 min. uden resultat beslutter pædagogerne i fællesskab, at turen skal gå til Lego land, da det er nemmere at holde styr på børnene end i svømmehallen, hvor de kan drukne.

Konklusion: I henhold til loven om social service og dagtilbud, skal det enkelte barn have medbestemmelse. Dette kunne ikke opnås i denne store gruppe, hvor efter pædagogerne måtte tage den endelige beslutning.

Den professionelle relation (IIS)

Den sociale lov inden for dagtilbud:

1) Afsnit 2, kapitel 2, side179 i bogen Pædagogisk lovsamling, af Erik Jappe

§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.

Stk. 4. Dagtilbudet skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.
Dagtilbud vægter højt at børnene udvikler selvstændighed, evnen til at indgå i fællesskaber, samhørighed og integration i det danske samfund.

Stk. 5. Dagtilbudet skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole - og fritidstilbud.

Analyse af gruppe 22 historie.

Anslag.Mgala sidder og kigger ud af vinduet

PRÆSENTATION.Tidlig morgen,landsbyen ligger øde hen.

PONR.Da katten har bidt hul i slangen.

KONFLIKT OPT.Da katten få øje på musen.

KLIMAKS.Da katten løber efter musen.

UDTONING.Hun går til floden.

" Den lille ridder"

Aktant model

Hovedperson: Troldmanden.

Projekt/mål
Troldmanden store mål er at overtage kongeriget uden hjælp fra andre udover hans trolddoms krafter.

Hjælpere for troldmanden: Hans magiske kræfter (soveduft)

Modstander: Køkkendrengen.
Resten af kongeriget er ikke klar over hans overtagelses planer. Den lille køkkendreng har andre planer, han vil være ridder. Han går igennem en masse prøvelser og får en masse skuffelser, for til sidst at nedkæmpe dragen på helt egen hånd, med kun fra lidt hjælp fra en bog.
Som belønning for at bekæmpe dragen bliver han overdraget "drage kræfter".


Trolmandens hjælpere: Sove duft
Da troldmanden ser ridderen komme tilbage ender det ud i en drabelig fægtekamp, som den lille ridder vinder til sidst med hjælp fra sine magiske drage krafter.

Belønningen
Belønnen bliver til straf. Troldmanden bliver slave på slottet

Den lille ridder

Fortællingen ud fra berettermodellen.

Anslag:
- Der var engang
- Overskriften
- Musikken (hanen der galer)
- Man ser slottet

Præsentation:
- Fortællingen starter - der bliver beskrevet personerne og deres "erhverv".

Point of no return:
- Drengen bliver smidt på porten
- Drager ud i verdenen
- Drengen slår dragen i kamp

Konfliktoptr:
- Drengen går ud og oplever

Klimaks:
- Drengen besejrer dragen

Point of no return:
- Drengen kommer tilbage
- Kæmper mod dragen

Klimaks:
- Drengen besejrer den onde troldemand

Udtoning:
- Drengen bliver slået til ridder og får prinsessen og det halve kongerige

Børns leg fra et anderledes vindue

Forestil dig du sidder i din dejlige varme sofa, i din dejlige varme stue sammen med dine nærmeste hjemme i lille Danmark, for så at vågne op og befinde dig i en mørk og kold lejlighed i det tsunamiramte Indien. Det var hverdagen for den 25-årige pædagog Gudrun Margrethe. Hun vælter ud af sengen mens drømmen om Danmark og familien stadig sidder frisk i hendes tanker. Hun kan mærke hjemveen, men samtidig kan hun mærke stædigheden for at fuldføre hendes projekt komme op i hende. Hun er i Indien for at opservere en børneinstitution og bruge hendes materiale til en bog som skal være starten på et nødhjælpsprojekt. Hun klæder sig på og spiser morgenmad inden hendes kontakt Punjabi samler hende op og de tager på arbejde.

Senere på dagen sidder Gudrun Margrethe i vinduet og kigger ud på børnene der leger. Imens tænker hun: "hold da op hvor har de godt nok få midler de børn, folk derhjemme skulle bare vide hvor godt de har det". Gudrun Margrethe er meget imponeret over, hvor kreative børnene er. Et sted de kalder legepladsen, men som egentlig bare er et stykke bart jord, står to piger og bruger en oppustet cykelslange som hullahopring, imens de skraldgriner. Et andet sted har en gruppe drenge stillet fodboldmål op i form af en olitønde, to trækasser og en drengs trøje. De render og sparker til en pukteret fodbold men det rører dem ikke. De har det bare så sjovt fordi de aldrig har prøvet bedre. Legen får dem til at tænke på noget andet end det der sker omkring dem.
En voksen kalder børnene sammen. De skal ind og have undervisning med den smule matriale der er til rådighed.
Bygningen består af en lille bygning med afskallet maling. De voksne har forsøgt at gøre det lidt pænt og hyggeligt ved at plante nogle fine blomster foran huset. Det giver da en smule hygge i de utiltrækkelige forhold.

Et halvt år senere er Gudrun Margrethe færdig med bogen, og derefter tager tingene virkelig fart. Hun kommer i diverse aviser og kommer i God Aften Danmark på TV2. Efter den megen medieomtale vælter det ind med donationer, og folk som vil arbejde frivilligt for at hjælpe. På bare 2 måneder får Gudrun Margrethe og hendes frivillige hurtigt indsamlet næsten 200.000kr og derudover har flere private organisationer fået indsamlet diverse hjælpemidler i form af bolde, hullahopringe og mange andre ting som børnene idag har stor glæde af.

http://www.unicef.dk/

http://www.caritas.dk/

Min STORE succesoplevelse

En episode fra dengang jeg var i praktik, i en institution for udviklingshæmmede. Jeg var tilknyttet en gruppe, fra alderen til 6-8 år. Min opgave var, at jeg skulle tage mig af en dreng, som var spastiker, og som sad i kørestol. Han havde meget svært ved at tale og forstå andre, og derfor måtte jeg bruge "tegn til tale", for at kommunikere med ham.

En regnfuld morgen da jeg var på vej ud for at hente ham ved bussen, kunne jeg se at der var noget galt. Han havde taget sin jakke over hovedet, og hænderne ind til sig under hans trøje. Han græd meget og var sur, samtidig med at han rystede over hele kroppen. Jeg gik hen til ham og sagde "godmorgen", og spurgte ham hvorfor han var ked af det. Vi gik ind i garderoben, for at få hans tøj af. Der gik længe før han ville snakke til mig, men lige pludselig da jeg var i gang med at hjælpe en anden pige med at få tøjet af, råbte han: "Bange for regn".
Da vi havde haft musik, skulle vi ud på legepladsen og lege. Han kiggede på mig med hans store brune øjne og sagde: "Ikke mere regn"? En pædagog fra stuen gik hen til ham og sagde: "Du bliver bare herinde sammen med Mette, for det regner jo! Jeg spurgte pædagogen, hvorfor han ikke skulle ud ligesom alle de andre børn. Hun fortalte at, fra han var helt lille, har han altid været bange, ja skrækslagen for regn, og derfor havde de altid ladet ham få lov til at være inde.

Jeg syntes at det var en helt forkert måde, at gribe tingene an på. Jeg følte bestemt ikke, at der var nogen af pædagogerne, der havde forsøgt at fortælle ham om ordet REGN. I grunden fandt jeg aldrig ud af, hvad årsagen var til at han var bange, men jeg bestemte at jeg ville gøre et ihærdigt forsøg på at få ham med ud på en positiv måde. Jeg gik hen til ham og satte mig på huk foran ham, og spurgte om han ville prøve noget sjovt. Det var han bestemt med på. Jeg tog ham i hånden, og vi gik hen til udgangen, hvor jeg fortalte ham, at regn ikke var "farlig", men at man ren faktisk kunne blive meget smuk af at være udenfor i regnen. Uden problemer fulgtes vi ad ud i regnen. Jeg kunne se, at det var en stor overvindelse for ham, men han var glad og tryg. Siden den dag, har han i regnvejr stolt råbt: "Nu bliver jeg SMUK".
Denne oplevelse, blev helt klart en sejr for mig.

Ensomhed og epilepsi

Da jeg var 20 år gammel fik jeg konstateret epilepsi.
Første gang jeg fik et anfald var på HF og der var ingen, som vidste hvad jeg fejlede.
Det var utroligt ubehageligt ikke at vide, hvad der fremkaldte anfaldene og det var først efter 2 undersøgelser, at lægerne fandt ud af, at jeg havde epilepsi.

Jeg var utrolig alene, for der var ingen jeg kunne snakke med om min sygdom. Jeg fik at vide jeg ikke kunne komme ind til politiet, som var min store drøm. Jeg måtte ikke køre bil de første tre måneder, pga. lægerne ikke vidste, om jeg fik et anfald. Jeg isolerede mig fuldstændig og ville ikke rigtig snakke med nogen, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle tackle situationen.

Det var først da, jeg fik mine prøver tilbage, at jeg kom til at snakke med en specialist, som fortalte mig, hvad min sygdom egentlig gik ud på og hvad jeg kunne forvente.
Han gav mig en hjemmeside adresse, så jeg kunne gå ind på internettet og snakke med andre unge, som havde epilepsi.
Det var meget interessant og lærerigt, hvor man kunne bruge andres historie og erfaringer med sygdommen.

Det bedste skoleminde

Da jeg var lille og min mor gik på arbejde, skulle jeg passes hos en dagplejemor. Dagplejemoren var ikke pædagog og havde heller ikke taget nogle særlige kurser, for at blive dagplejemor. For det skulle man nemlig ikke dengang. Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde lavede nogle kreative ting, og heller ikke at vi nogensinde var på tur. Dagen gik med at være inde på et værelse, hvor der var meget lidt legetøj, mens dagplejemoren gik og gjorde rent, eller læste avis. Vi var faktisk kun sammen med hende, når vi skulle spise frokost.
Da jeg skulle starte i skole kom det som et chok for mig at der var så mange børn. Jeg havde ikke lært at være social og var meget usikker og genert. Min usikkerhed skinnede ud af mig, og jeg blev hurtigt det udvalgte mobbe offer. Det var en skrækkelig tid, hvor der igen ingen voksen omsorg var. Ingen greb ind og bemærkede at jeg havde det svært.
Jeg begyndte at få ondt i maven og kastede op når jeg skulle i skole. Fraværet var mere brændstof til mobberiet Ingen voksen trådte til.
Min første positive oplevelse i sammenhæng med skolen kom fra en usædvanlig kant. Hos tandlægen. Tandlægen var en lille rund dame med venlige øjne, som kunne et eller andet som andre voksne i mit liv ikke kunne. Nemlig give mig følelsen af stolthed og en smule selvvær.
Samtidig med hun borede mig i tænderne, støvsugede og sprøjtede vand med alverdens apperrater, kaldte hun mig sin lille blomst, og hun sagde "Hvor er du dygtig" hele tiden.
Det er et af mine bedste skoleminder.
Skrevet af Karina

Min første barnepige tjans.

Da jeg var en 12 - 13 år gammel fik jeg et job, faktisk mit første, som barnepige. Min mor arbejdede sammen med børnes mor, og det var hende som havde spurgt min mor om jeg kunne tænke mig at passe dem. Det ville jeg gerne mest for at tjene lidt sommerferie penge.
Til at starte på var det en stor opgave for mig, fordi, de to piger opførte sig helt umuligt, de bed, krassede og slog hinanden, der var næsten ingen grænser.
Jeg begyndte at snakke med min mor om problemet fordi jeg ikke helt selv var klar over hvordan jeg skulle takle det og hvad jeg kunne tillade mig som barnepige.
Min mor sagde det var vigtig at jeg viste dem hvor mine granser gik til og at jeg gerne måtte være lidt bestemt over for dem.
Som tiden gik fandt jeg hurtig ud af hvordan jeg fik dem fra hinanden og hvordan jeg fik dem til at opfører sig pænt, det var egentlig ret simpelt, jeg tror det eneste de børn manglede var opmærksomhed og kærlighed. og det gav jeg dem uden tvang det faldt mig naturligt ind. jeg legede med dem, vi hørte musik, så film, tegnede og legede med perler.
alt den opmærksomhed som de ikke fik fra deres mor gav jeg dem, selv hvis de havde lyst til bare at side hos mig og hygge måske græde eller rase ud hvis der var ting der gik imod dem!

En god oplevelse

Det handler om en ganske alm. dag i en døgninstitution som jeg har kendskab til.En af brugerne var ikke særlig velbegavet og forstod ikke ironi, og han syntes ikke rigtig om mig.En weekend hvor jeg var alene med ham i en døgnvagt vendte det hele en omgang, efter en besøg ved et fribrydningsstævne. Under stævnet fortalte brugeren at han mente at det der forgik var rigtig, men jeg fortalte at det bare var skuespil, hvorefter han spurgte om en hel del ang.stævnet.Vi havde en rigtig god dag sammen og jeg kom meget tættere på ham og efter denne dag har vi det helt kanon sammen og jeg har fået meget lettere ved at få nogle ting igennem ved ham.

Autisten, Pædagogen og militæret

Dette er en fortælling om en oplevelse jeg havde på mit arbejde for nyligt.
Jeg sad klar til at modtage autisten som jeg skulle passe. Hans taxa kommer og han kommer ind på instituationen.
Det første jeg bliver mødt med er udbruddet " det er vil ikke dig der skal passe mig" efterfulgt af " der må da være en anden der kan passe mig". Allerede der var jeg igang med at kigge på klokken og tænke "nu er der kun 5 timer til jeg har fri" og " det bliver en lang dag".
Jeg fortæller ham at jeg gerne vil have at han skal tage hans sko af men får at vide at det kan jeg da godt gøre for ham. Da jeg giver ham afslag på det og fortæller ham at det kan han da selv for han er jo en stor dreng starter balladen. Råb og skrig flyver gennem luften mens jeg får at vide hvor dårlig jeg er til mit arbejde og at han bare ikke kan lide mig.
Imens er en af mine kollegaer igang med at hjælpe et af de andre børn lige ved siden af os. Hun havde haft "min" autist dagen før hvor han havde været umulig hele dagen. Det kommer med et smil på læben fra hende " held og lykke". Jeg svarer tak og vi griner lidt.
Efter en halv times tid holder "min" autist op med at skrige og siger til mig "nu skal vi lege militærlejr". Jeg hopper med på vognen og siger "så er jeg jo sergant og du er menig". Han følger trop på ideen og tager langt om længe sine sko af.
Resten af dagen gik utrolig godt for hver gang der er optræk til surhed eller andet kunne jeg bare kalde ham menig og fortælle hvad vi var igang med. Det var som om han tænkte tilbage på militærideen og forbandt det med noget godt og sjovt som fik det triste til at forsvinde.
Da han var kommet i seng og min arbejdsdag var ved at være forbi var der en af de andre der sagde til mig på vej ud af døren at det var da bare gået helt kanon. På vej hjem gik man med en glad følelse i kroppen fordi både "min" autist og jeg havde haft en super dag. ;-)

Referat af:Måltidskultur(sundhedspædagogik)

Vi startede dagen med at dele os op i grupper. 3 grupper lavede madplan, handlede ind, lavede mad og skrev en menu plan. 1 gruppe lavede motionsunderholdning i form af et lille orienteringsløb med 7 poster. Den sidste gruppe stod for pyntning af klassen og borddækning. Menuen bestod af sandwich med forskelligt fyld plus diverse frugt og grønt ved siden af.

Samtale med en pædagog fra en vuggestue

Vi snakkede med en pædagog fra en vuggestue i alderen 0-3 år. Åbningstiden er 6.30-21.00
På en normal hverdag starter modtagelsen af børnene, som er vigtigt for både børn og forældre.
Om formiddagen får børnene frugt, og efterfølgende har de samling, som er vigtigt for børnenes læring. Et godt læringsmiljø er utrolig vigtigt for de mindre børns motoriske færdigheder og videre udvikling. Så derfor er det pædagogernes arbejde, at gøre "learning by doing". Ex. kan de snakke om, hvilke nogle dyr som høre til på en bondegård, eller hvad de forskellige farver hedder. Det er også vigtigt at børnene leger indbyrdes unden de voksnes indblandning.
Hvis fx. et barn har det skidt eller mistrives (problemmer i hjemmet?) så snakker pædagogerne indbyrdes om det konkrete barns problem og der kan der benyttes støtteskemaer som indeholder spørgsmål som præciser sagen incl. samtale med forældrene.

Institutionen har ingen indflydelse på, hvilke nogle børn der skal meldes ind i vuggestuen, alt det er kommunens afgørelse. Der er begrænset pasning på max 49 timer om ugen for både børnenes og forældrenes skyld.

En ekstra indsats

I et socialbelastet område, har man i en al m. institution besluttet at udvide den støtte og det samarbejde, der forekommer mellem institutionen og brugerne. Grunden til dette er, at områdets boligblokke og deres beboere desværre er meget almindelig. kendt for at føre den sociale arv videre. Dvs. at i de fleste tilfælde handler det ikke så meget om, at forældrene ikke ønsker sine børns bedste, men at de bare ikke kender til det at være fungerene forældre hjemmefra. De har simpelthen ikke de værktøjer der skal til for at klare de mest almindelig. basale behov for deres børn. Med basale behov menes der eksempelvis det, at få børnene i seng i ordentlig tid om aftenen og det at komme op om morgenen.
Det institutionen har valgt at gøre er, at fokusere på to hovedopgaver:

1. en almindelig institution
2. udvidet familie institution

Det betyder at pædagogerne skal være meget fleksible i henhold til arbejdstider, da de i perioder skal være til rådighed i aften timerne, hvis de fx skal støtte forældre ved puttetider.
Det betyder dog ikke at de kommer og putter børnene, men konceptet de arbejder ud fra er det man kalder "hjælp til selvhjælp".

I selve daginstitutionen er der meget fokus på det enkelte barn, og selvom ressourcerne er små, bliver de nød til at finde tiden, til at imødekomme enkelte følsomme børn, med noget alene tid.
Nogle børn viser typiske tegn på at der mangler noget hjemmefra, fx i henhold til deres samspil med andre og at nogen af børnene er meget ordfattige, og svære at have en samtale med.
Det lyder som et meget spændene arbejde. og iflg. vores "bog" er det en stor belønning i sig selv, når de oplever deres arbejde med familierne bære frugt og de kan se fremskridt. Det er meget sjældent at de ser sig nødsaget til at indberette en familie til kommunen.

Institutionen har et ønske om at de i fremtiden kan "sparre" deres børn med "almindelige" børn. Det vil sige at deres børn kunne komme til for eksempel en gang om ugen og mødes med en anden institution og "lege" sammen. Det kunne måske hjælpe nogle børn til at forstå og få indblik i en "almindelig" hverdag.

Institution for voksne udviklingshæmmede

Vi har snakket med en institution for voksne udviklinghæmmede som arbejder med voksne fra alderen 18 år og opefter. Det er en daginstition som har åben mandag til fredag fra 8-15:30. Instituionen har ca. 75 brugere. Brugerne er delt op funktionsmæssigt efter hvordan de fungerer oppe i hovedet. Det varierer dog hvodan brugerne fungerer på forskellige ting. De fleste brugere har et lavt koncentrationsniveau så det er for det meste aktiviteter der varer mellem en halv til en hel time. For hver enkelt bruger er der lavet en handleplan der går et år frem i tiden med mål som hver enkelt gerne skal nå. Handleplanerne skal være realistiske og ikke gå over brugernes evner. Det er ikke alle brugere der forstår når et mål er nået men det er en succesoplevelse for personalet når det nåes. Brugerne er delt op i 6 grupper med ca. 6 brugere per personale alt efter hvor godt brugerne fungerer. Jo bedre brugerne fungerer jo færre personale er der. Hver enkelt bruger har penge med i form af tilskud osv. som bla. går til personalets løn men for eksempel for autister der kræver mandsopdækning rækker pengene ikke. Hvis brugere ønsker at komme videre hjælper institutionen dem videre bla. med praktikforløb andre steder. Institutionen kan ikke sige nej til nye brugere. Hvis brugeren har brug for fysioterapaut, talepædagog eller afspændingspædagog skal der søges om dette da de ikke er tilknyttet institutionen. Institutionen har ingen psykolog tilknyttet men tager tid til at hjælpe hinanden med at snakke ud eller hvad der er brug for. Institutionen har faste aktiviteter bla. svømning,bowling og boccia som brugerne kan benytte på tværs af grupperne. En gang om ugen er der en tur ud af huset som er valgfri for alle brugere.

Referat af menneskebibliotek

På vores første dag på pædagogseminariet blev vi præssenteret for et "menneske bibliotek" som bestod af 10 pædagoger fra forskellige områder. Det lykkedes os at låne 3 "bøger" fra områderne: Børn og unge - Mennesker med nedsat funktionsevne - Mennesker med sociale problemer. Ved vores møde med en pædagog fra hvert område fik vi et lille indblik i deres arbejdsindhold og hvad det kræver at være pædagog med forskellige aldersgrupper.